Direct drive vs. Wheel-on hometrainer

Der findes to typer af hometrainere i dag. Wheel-on og direct drive.

Wheel-on hometrainer

En wheel-on hometrainer er som navnet angiver modellen, hvor man benytter sin hometrainer med sine hjul monteret på cyklen. Fordelen ved denne model er, at man i princippet kan tage sin almindelige racercykel, som den er og montere den i hometraineren.
Bemærk at jeg skriver i princippet – det vender vi tilbage til
En wheel-on hometrainer fungerer ved, at der skabes kontakt mellem bagdækket og en (typisk) silikonerulle, som sidder i hometraineren. Man kan ændre belastningen på bagdækket ved at stramme eller løsne rullemodstanden i rullen og derved skabe oplevelsen af at cykle i forskelligt terræn. Du kan læse mere om, hvordan den klassiske wheel-on hometrainer virker her – https://hometrainer.dk/den-klassiske-hometrainer/

Direct-drive hometrainer

En direct-drive hometrainer fungerer ved, at man afmonterer sit baghul og hermed også sin kassette og i stedet sætte cyklen fast via kassetten, som sidder på en direct-drive hometrainer. Hvis man ser bort fra, at cyklen er spændt fast i et stativ, som gør det umuligt (i de fleste modeller) at bevæge den fra side til side, så giver direct-drive en meget mere realistisk cykeloplevelse end wheel-on modellen gør. Der er nemlig ingen ”slør” mellem pedalerne og modstanden i hometraineren.

Fordelen ved wheel-on

Fordelen ved wheel-on er, at man i teorien kan beholde sit almindelige baghjul på og at prisen på en wheel-on hometrainer er noget lavere end på en direct-drive. Problemet er bare, at efter min mening kan man ikke beholde sit almindelige baghjul på, når man benytter sin hometrainer.
Baghjulet til at bruge på landevej holder i mange tilfælde ikke til den varme, som der opstår ved længere tids friktion mod rullen på hometraineren og desuden er det næste umuligt at undgå, at der sidder små sten i dækket og det ødelægger rullen på hometraineren.
Mange dæk til landevejscykling har punkteringsbeskyttelse og de har mønster på dækket for at have bedre vejgreb og begge dele giver mindre kontakt til rullen på hometraineren og derfor oplever man ofte, at er der slip mellem rullen og dækket, når man træder godt til.
Så i princippet bør man nok have et rigtigt hometrainerdæk montereret, når man skal køre på hometrainer. Men da de færreste gider skifte dæk hver gang, så ender man ud i, at man har et ekstra hjul med hometrainerdæk montereret stående i stedet og så ryger den ene af fordelene ved at bruge den klassiske wheel-on hometrainer

Fordele ved direct-drive

Fordelene ved den direkte transmission er, at man har langt større kontakt mellem hometrainer og cykel og at man derfor får en langt mere realistisk cykeloplevelse og at man bedre kan træne fx et jævnt og rundt tråd.
En anden fordel er, at man ikke er udfordret af dækrester, som kan svine væggen bag en. Specielt hvis man ikke kører med et decideret hometrainer dæk, så kan man opleve at væggen bag hometraineren bliver svinet til at gummi fra bagdækket. Når man bruger direkte transmission, så er man ude ovre dette problem.
En anden meget stor fordel som fås med brugen af direct drive er den manglende resonans mellem dæk og rulle. Dette betyder, at man har en langt mere støjsvag hometrainer, da den direkte transmission kun afgiver lyden mellem kæden og tandhjulene.

Skal man så vælge det ene eller det andet?

Man kan vel i korte træk sige, at det i sidste ende kommer an på, hvor meget man har at købe hometrainer for. Alt taler nemlig for, at man skal købe direkte transmission, hvis man vil have det bedste. Men langt de fleste kan sagtens nøjes med wheel-on og hvis man kan det, så kan der spares mange penge