Direct drive hometrainer

Der findes to typer af hometrainer og den ene er den, som vi beskæftiger os med i denne artikel nemlig den, som man kalder for direct drive eller direkte transmisson.
Direct drive betyder, at man sætter sin cykel fast i hometraineren, så kassetten bliver kontaktpunktet og ikke som på den mere klassiske hometrainer, hvor dækket er kontaktpunktet.

Fordelene ved direct drive hometrainer

Realistisk oplevelse og rundt tråd: Fordelen ved at benytte sig af direkte transmission er, at man udgår de slip, som vil komme, når man har kontakt med et dæk. Selvom man benytter sig af et rigtigt hometrainerdæk, så vil friktionen og dermed varmen påvirke kontakten til hometrainerens rulle. Ved at benytte sig at direct drive har man ikke denne udfordring og man vil opnå et mere rundt tråd.
Mindre støj: En anden fordel ved at benytte sig af direct drive er, at man på de fleste modeller opnår væsentlig mindre støj. Støj kan ikke undgås, når man benytter sig af en hometrainer, men med direct drive og en hometrainermåtte kan man reducere støjen væsentligt.
Komfortabelt: Den sidste nævneværdige fordel ved brugen af direkte transmission er, at man ikke behøver at have et ekstra hjul eller at skifte dæk på sit baghjul, når man skal træne (hvis du ikke ved, hvorfor man skal skifte, så læs om hometrainerdæk). Dette gør det fx meget nemmere, hvis man gerne vil bruge sin hometrainer til opvarmning.

Ulempen ved direct drive hometrainer

Der er jo altid ulemper og det er der også ved direct drive. En af dem er for mange prisen, som ligger noget højere end for de klassiske hometrainere.
Pris: Hvor man kan få de klassiske hometrainere helt nede fra priser på omkring 1000 kr, så skal man lidt højere op i pris for at få en direct drive hometrainer. Men heldigvis er prisen på denne type faldet med årene og hvor man før skulle op over 5000 kr. for at få en hometrainer med direkte transmission, så kan de findes til priser fra omkring 3500 kr. i dag.
Kompatibilitet: Den anden nævneværdige ulempe er, at hvis man skal koble sin kassette fast i hometrainere, så kræver det, at den passer i eller at man kan købe sig til en tilpasning. Det betyder, at man kun kan bruge denne type hometrainer, hvis man benytter sig af et af de mere populære gearsystemer (cykelgear). Hvilke cykelgear der kan bruges til de enkelte modeller er man nød til at læse sig til eller kontakte forhandleren.

Opsummering:

Fordele:

  • Realistisk oplevelse og rundt tråd
  • Mindre støj
  • Komfortabelt

Ulemper:

  • Pris
  • Kompatibilitet