Kært barn har mange navne

Der findes mange forskellige betegnelser for en hometrainer og samtidig betyder hometrainer faktisk meget mere end et redskab til cykeltræning.

Hvad er en hometrainer?

Der findes rigtig mange opfattelser af ordet hometrainer og derfor vil vi her forsøge at forklare de forskellige opfattelser. Vi bruger her nogle termer, som ikke nødvendigvis er de rigtige betegnelser, men de gør det lidt lettere at skille de forskellige opfattelser ad.

Hometrainer til cykling

Et apparat som man bruger til cykeltræning. Der findes to former for cykeltrænere – 1. den som man spænder sin cykel fast i og den som man cykler ovenpå. Første mulighed er det, som de fleste opfatter ved brugen af ordet hometrainer, vi vælger her at kalde det for en turbotræner. Denne spænder man sin cykel fast i og bruger til at træne sin kondition og sin cykling generelt – almindelige betegnelser er cykeltræner, turbotræner, ergotræner, hometrainer, turbotrainer og ergotrainer.
Model nr. 2. er det, som det fleste opfatter som cykelruller og er dem, som man kan cykle ovenpå. I modsætning til cykeltræneren, så spænder man ikke sin cykel fast i denne model. Almindelige betegnelser er cykelruller, hometrainer, cykeltræner og opvarmningsruller.

Hometrainer til styrketræning

Ordet hometrainer dækker også helt generelt over træningsmaskiner til hjemmebrug. Derfor bliver det også flittigt brugt i forbindelse med de forskellige træningstationer til at have hjemme i sit eget træningsrum. Disse maskiner kaldes blandt kendere typisk for styrketræningsstationer eller multistationer. Men reelt set er hometrainere i denne verden alt lige fra træningsbænke og over i de helt store multimaskiner til at træne alle sine muskelgrupper hjemme. Hvis du vil kigge nærmere på træningsmaskiner til motionsrummet, så tag et kig fordi hos Apuls, her finder du nok et af de største og billigste udvalg indenfor alt til dit eget træningsrum.

Hometrainer til motion

Der findes også den sidste gruppe af hometrainere og det er lidt mere for hr og fru Danmark. Her er tale om helt simple maskiner, som alle har plads til at have stående. Derfor vil man fx kunne se, at et par pedaler, som man kan sidde og cykle på under bordet, mens man arbejder bliver kaldt for hometrainer og det samme gør jeg gældende for fx en crosstrainer.

Men hvad er en rigtig hometrainer så?

Når alt kommer til alt, så bliver begrebet hometrainer brugt mest i cykelverdenen og for de fleste betyder ordet, at man er ude efter en turbotrainer, hvor man enten kan spænde sin cykel fast med baghjulet på eller hvor man sætter den fast, så det er kassetten, som er kontakt til hometraineren