Den klassiske hometrainer

Den klassiske hometrainer fungerer ved, at man spænder sin cykel fast i hometraineren ved at udskifte sin egen stikakel med den fra hometraineren. Herefter justerer man til, så ens cykel har den rigtige modstand mod hometrainerens rulle. Denne rulle er også grunden til, at nogle kalder en hometrainer for en cykelrulle.

Hvordan skaber man kontakt med hometraineren?

På billedet herunder ses en hometrainer og hvordan rullen er placeret

Rullen på en hometrainer er typisk lavet af metal eller af silikone. Metal er naturligvis mest holdbart mens silikonen giver et langt bedre greb. Om man er til det ene eller det andet er smag og behag. Og selve kontakten skabes ved, at man juster ind, så cyklens baghjul har tilpas kontakt til rullen. Det kan være lidt en kunst at skabe den rigtige kontakt, da for lidt kontakt vil give et ujævnt tråd, men jo mere kontakt der er mellem rulle og dæk, jo højere varme opstår der og jo mere slid er der på både rullen på hometraineren og på cyklens dæk.
Det kan være en fordel at benytte sig af et rigtigt hometrainerdæk, da dette bedre kan holde til varmen.

Hvordan fungerer en klassisk hometrainer?

Der findes flere metoder til at skabe modstand på den klassiske hometrainer. De to mest brugte er væske og magneter. Væske eller fluid, som de også bliver kaldt, bliver ofte foretrukket da de stort set kan byde på uendelig modstand. Modstanden i en væske baseret hometrainer bliver lavet ved, at væsken bliver varm grundet friktion. Dette betyder, at jo hurtigere man kører, jo større modstand opnår man. En af de helt store fordele ved denne type hometrainer er, at de ikke skal bruge strøm og derfor kan placeret uafhængigt af en stikkontakt. En af de andre fordele ved denne type hometrainer er, at væsken reducerer støj og derfor er de ofte nogle af de mest støjsvage hometrainere.

Hvis man gerne vil have en lidt mere indstillelig hometrainer, så bør man overveje en hometrainer med magneter. Dette giver muligheden for at simulere en masse forskellige skift i træningen. Der findes flere forskellige former for skifte funktioner til magnettrænerne og nogle af dem er interaktive og kan derfor justeres efter en video eller anden form for prædefineret rute. Hvis man køber en interaktiv hometrainer, så sker justeringen af belastningen helt automatisk, når man fx rammer et bjerg eller hvis man køre nedad en bakke.