Hvilken hometrainer skal man vælge?

Det kan være rigtig svært at finde et svar på det spørgsmål, da det i stor grad er afhængig af både behov og af pengepungen.

Hometrainer med video

Hvis pengepungen ikke betyder noget, så kan man lige så godt gå ud og købe en af de helt store Tarx modeller med video og hele pivtøjet i.
Men for de fleste betyder pengepungen noget og derfor vil valget af hometrainer ofte være et kompromis mellem et ønske og en pris. Med ganske få undtagelser, så vil de fleste gerne have en hometrainer med video, men de fleste ender alligevel op med en forholdsvis dum hometrainer, som de kan holde formen ved lige på og ikke ret meget mere. Dette skyldes at man i mange år har måttet op over 10.000 kr. for at få en bare nogenlunde fornuftig hometrainer med video i. Men det er heldigvis fortid nu. Nu kan man nemlig fra den tyske producent Bkool få en hometrainer med videosessioner i til under 3500 kr.

Bevægelig hometrainer

Andre sætter mere pris på at ens hometrainer kan bevæge sig fra side til side ligesom en almindelig cykel og de vil have behov for en hometrainer med denne mulighed. I øjeblikket er det kun Kinetec der har denne mulighed og da de har søgt patent på deres system, så kan der godt gå nogle år, inden at der er andre der finder en funktionalitet, som svarer til denne. Fordelen ved at hometraineren giver cyklen denne bevægelsesfrihed har flere fordele. En af dem er naturligvis, at det giver en mere realistisk følelse af at sidde på en normal cykel, hvilket jo naturligvis skyldes, at man rent faktisk kører på noget nær samme måde, som ude på landevejen. Når man kører på samme måde, så træner man naturligvis også de helt samme muskler, som man ville gøre ved normal kørsel. Den eneste hometrainer, som i øjeblikket har denne funktion er modellen Kinetic Rock and Roll.
Nogle cykelryttere har problemer med at køre på spinningcykler og hometrainere, da fikseringen af cyklen gør, at man er nød til at træde meget lige ned i pedalerne. Hvis man har nogen former for problemer med ens knæ eller fodled, så kan denne meget fikserede trædemåde godt give problemer med ømhed og sågar forværrede skader. Hvis man benytter en Kinetec hometrainer, så er man ude over dette problem, da denne ikke fikserer cyklen og her med også måden at træde på.

Hvad er behovet der skal dækkes?


Behovet for en hometrainer kan være meget forskellig. Skal man benytte den som supplement til anden form for træning, fx mountainbike eller skal træningen på hometraineren stå alene? Hvis man blot er ude efter et supplement, som skal bruges til lige at teste formen af og til at holde følingen med sin cykel, så kan en af de billige hometrainere være et rigtigt fint valg.
Men hvis man har planer om, at man vil sidde og træne på maskinen i mange timer om ugen og man gerne vil køre forskellige sessioner, så er der lige et par ting, som man som minimum skal have på sin hometrainer.

Justering ved styret

Hvis man gerne vil køre træningspas, så skal man sørge for at få en hometrainer, hvor man har justeringen ved styret. Der er nogle af de billige homestrainere, hvor justeringen foregår på selve hometraineren og det er bestemt ikke optimalt, hvis man skal af sin cykel hver gang, at man skal simulere et bjerg eller er færdig med et…… Man kan naturligvis lave en vis form for justering via sine gear på cyklen, men man bør have dette med i sine overvejelser.

Antallet af Watt

Antallet af Watt som hometraineren kan klare i belastningen er også noget, som man bør være opmærksom på, hvis man skal bruge den som eneste træningsform og hvis man har et ønske om, at man gerne vil stille sig op og træde godt til i pedalerne. Omkring 700 watt dækker behovet for langt de fleste brugere af en hometrainer, men hvis man kører meget, så bør man overveje, om man skal give en lille smule mere og så have et større margin at benytte sig af, når man træner.

Flytbarheden

Hvis man gerne vil benytte sin hometrainer til at varme op på i forbindelse med løb, eller hvis man af andre årsager kommer til at skulle bruge den et sted, hvor man ikke har adgang til strøm, så er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en del hometrainere, som kun fungerer med elektronisk tilslutning.